Kørestolssejlads – se skibene fra vandsiden
Under The Tall Ships Races i Aalborg er der mulighed for at opleve Limfjorden og de imponerende sejlskibe fra vandsiden med en særlig kørestolsegnet båd. Her får du en unik mulighed for at komme helt tæt på skibene og opleve stemningen fra fjorden.
Torsdag den 30. juli og fredag den 31. juli sejler båden fra Skudehavnen (Bro 3) med afgange hver time fra kl. 10.00 til 16.00.
På hver sejltur kan én kørestolsbruger deltage sammen med sin personlige hjælper, samt op til fire øvrige passagerer. Bemærk, at pladsen er begrænset, og der fyldes op fra dagens start.
Forudsætninger for deltagelse:
For at kunne deltage skal gæsten kunne sidde i en manuel kørestol og være i stand til at sidde oprejst uden fastspænding. Der skal medbringes en personlig hjælper, som kan håndtere kørestolen.
Praktisk information:
• Afgang fra Skudehavnen, Aalborg – Bro 3
• Sejlads hver time mellem kl. 10.00–17.00 (sidste afgang kl. 16.00)
• Booking sker via Vestbyens Fritidscenter på telefon 99 82 34 40
Sejladsen er vejrafhængig og kan blive aflyst ved kraftig vind eller regn.


