start på hovedindhold

Valøya (lokal)

Valøya giver dig et uforfalsket univers af nordisk folkemusik, puttet i en gryde
med ingredienser som pop og jazz. Bandet tager dig med tilbage til rødderne og
viser, hvordan de samme følelser, som rørte mennesker for tusind år siden, stadig
lever i os i dag. Her forkæles sanserne med morderiske fortællinger, syrede
kærlighedsballader, overnaturlige sagn og meget mere.


Med respekt for traditionen og en nysgerrig tilgang støver de seks unge musikere
forsigtigt de gamle viser af og puster nyt liv i dem. Her bliver middelalderens
viser til mere end historiske levn. De bliver fortællinger, man kan spejle sig i,
mærke i kroppen og lade sig rive med af.