start på hovedindhold

Souvenirs (lokal)

Souvenirs har gennem en 20 år lang karriere formået at holde sig fri af kreativt dødvande ved hele tiden af forny sig og relancere sit udtryk i anderledes og ofte utraditionelle sammenhænge. Og så har den dynamiske duo hele vejen igennem bibeholdt en imponerende koncertaktivitet.


Da Souvenirs slog igennem i 94, var interessen for den dansksprogede sang nede i en bølgedal. Det rettede duoens mundrette, poetiske og sært socialsurrealistiske tekster til dels op på. Kombinationen af Nils Torps melodisk sikre pophåndværk og Sofie Bondes næsten bevidst uskyldsrene sopran skaffede Souvenirs et gennembrud hos både publikum og anmeldere, som de siden konsoliderede med en række hitsingler og et utal af liveoptrædender over det ganske land.