Michael Back - Børneunderholdning
Michael Back er en af Danmarks mest erfarne og populære børnemusikere, der i over 30 år har begejstret børn og voksne med musik, sjov og masser af energi. Gennem årene er det blevet til mere end 4.500 arrangementer for børn og barnlige sjæle.
Michael Back er kendt fra YouTube-kanalen “Musik og Sjov TV” med over 5,6 millioner visninger – og ikke mindst for sine sjove og interaktive koncerter. Med sin store erfaring og sit smittende humør formår han at gøre hver koncert til en unik oplevelse for både børn og voksne.
Michael Back har udgivet seks børnealbums med egne sange, der inviterer til leg, bevægelse, fællesskab og masser af grin. Koncertrepertoiret består primært af egne sange, krydret med sjove historier og kendte danske børnesange, som både børn og voksne kan synge med på.
Glæd jer til varme, glade og musikalske oplevelser med Michael Back – fyldt med sjov, fællesskab og masser af energi for børn og andre barnlige sjæle.


