Hjalmer
Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, præget af temaer om kærlighed, det at blive voksen, samt dybe refleksioner herom.
Siden sin debut i 2017 har Hjalmer, med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positioneret sig som én af de mest fremtrædende navne i dansk musik. På rekordtid fik Hjalmer markeret sig med debutsinglen ’Hvis Du Går’ og sidenhen med albummet ’Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner’, der høstede hele fire GAFFA-priser i 2020 – bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk.


