Om TSR
Læs om, hvad The Tall Ships Races er, hvordan man bliver trainee, organisationen bag arrangementet og meget mere.
Hvad er The Tall Ships Races?

Som navnet antyder, er The Tall Ships Races en kapsejlads, som finder sted mellem forskellige havne verden rundt hvert år. Sejladsen organiseres af Sail Training International.
Traditionen startede i 1956, og formålet var at samle fuldriggere til en sejlbegivenhed. Siden er The Tall Ships Races er vokset i omfang og popularitet. I dag deltager skibe fra over 30 forskellige nationer, og mødet mellem nationer er blevet et vigtigt element i The Tall Ships Races.
Skibene er inddelt i fire klasser (A, B, C og D). Vinderen af kapsejladsen fra hver klasse kåres ikke blot på baggrund af hurtighed. Det mest prestigefyldte trofæ går til skibet, som har været bedst til at fremme forståelse og relationer blandt de deltagende nationer.
Sail Training International
Sail Training International er en velgørende organisation, hvis formål er uddannelse og udvikling af unge mennesker af alle nationaliteter, religiøse og sociale baggrund gennem sejltræning.
Organisationen består af sejltræningsorganisationer fra Australien, Belgien, Bermuda, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Indien, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Sydafrika, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Ungarn og USA.
The Tall Ships Races 2026

I forbindelse med The Tall Ships Races 2026 indrettes havneområderne på begge sider af fjorden som "festplads" med servicefaciliteter for skibenes besætninger og publikum.
Sejlskibene vil være hovedattraktionen, og oplevelsesmulighederne suppleres med musikalske og kulturelle oplevelser for hele familien.
Programmet for besætningsmedlemmerne vil også være tæt pakket med aktiviteter under besøget i Aalborg. De vil kunne deltage i forskellige sportslige konkurrencer og sightseeingture til byens seværdigheder.
I 2026 besøger The Tall Ships Races-flåden følgende byer:
- Aarhus – Danmark. 24. juni 2026 – 27. juni 2026.
- Harlingen – Holland. 3. juli 2026 – 6. juli 2026.
- Antwerp – Belgien. 11. juli 2026 – 14. juli 2026.
- Stavanger – Norge. 22. juli 2026 – 25. juli 2026.
- Aalborg – Danmark. 30. juli 2026 – 2. august 2026.

