Bliv trainee

Vil du med på eventyr?

The Tall Ships Races er langt mere end en byfest. Et af grundelementerne i arrangementet er, at få kendskab til sejlads bredt ud blandt unge menneske.

Hvert år går tusindvis af unge mellem 15 og 25 år fra hele Europa ombord på de store tall ships, når skibene – ud over den faste besætning – tager et mindre antal trainees med på The Tall Ships Races.

Som trainee bliver du en del af besætningen, oplever livet til søs og deltager i kapsejladsen. Der kræves ingen sejlererfaring – kun nysgerrighed, gåpåmod og lyst til at lære om samarbejde, lederskab og kommunikation.

Ombord arbejder man i hold med skiftende opgaver: styre skibet, sætte sejl, lave mad, gøre rent, klatre i masterne – og ikke mindst sociale aktiviteter med de andre trainees.

Sproget ombord er engelsk.

Skal du med ombord fra Stavanger til Aalborg?

I 2026 sender The Tall Ships Races Aalborg 100 unge med de deltagende skibe på turen fra Stavanger til Aalborg.

Vi har 100 pladser, når disse er optaget, tilbydes du en plads på venteliste.
Får du tilbudt en plads fra ventelisten vil du modtage en mail, hvorefter du har tre dage til at gøre din tilmelding endelig.

Godt at vide